På bunden af koppen er der Kaffegrums

Photo

Thu, 23 May 2013 18:48:58 -0400

Du strækker hænderne ud bag dig mens du går, og jeg løber efter dig, griber den ene som en 5 årig...

Thu, 23 May 2013 18:47:05 -0400

Du strækker hænderne ud bag dig mens du går, og jeg løber efter dig, griber den ene som en 5 årig pige, og du kysser den roligt
Jeg kryber op på dit bryst mens du læser godnathistorie for mig, regnen hamrer nod skråvinduet og jeg falder i søvn til din rolige, melodiske drengestemme
Vi laver french toast og spiser dem på gulvtæppet, siddende op ad den hvide sofa, mens vi diskutere hvilken film vi skal se senere
Din arm finder min lænd og trækker mig ind imod dig, dine læber finder min pande, samtidig med at mine finder din kind, og vi skiftes
Vi finder hinandens ansigter i mørket og lader hænderne kærtegne kroppe, der virker så velkendte, og vi glider ind i hinanden med krop og sind
Min talestrøm rammer dit navn 3, 4, 5, hundrede gange på en dag

Det eneste der egentlig ikke er der er, at jeg ikke kysser dig på munden

… måtte jeg, hvis jeg ville?

Du var bange for en 16 årig piges negle, fordi du skulle hjem og vise din ryg frem, men bed hende stadig til blods

Wed, 22 May 2013 18:25:32 -0400

…angreb og modangreb er trods alt det bedste forsvar

Hvorfor mareridtsscenarier? Hvorfor ikke bare nyde egoismen. Det er koldt, det er hensynsløst. Det...

Wed, 22 May 2013 18:06:00 -0400

Hvorfor mareridtsscenarier?
Hvorfor ikke bare nyde egoismen. Det er koldt, det er hensynsløst. Det er så…
Frit
Alt er opløst alligevel.

det er gift, der forhindrer blodet i at størkne.
Det er opløsningsmidlet i hudtænderne, der får kroppen til at bløde op
inden ådslet bliver fortærret af sultne dyr.
Det er hele min hud der bliver til et elastisk hylster
Det er hele min krop der bliver opløst i badevandet
Der er så meget plads i egoismen
Det er så…
Frit
Jeg kan kun gribe om det egocentrerede menneskes ankel og blive hevet op igennem tågelaget
Vi kan kun lide tåge, fordi det slører vores handlinger
Men kun fordi vi ikke må stå ved egoismen

Jeg er ikke egoist
Jeg bliver det bare i skyggen af snestormen
For der vil jeg være fri
og bruge den frihed til at gå af helvede til

Åh gud. Du fortalte mig ikke, at du kunne svømme.Vi ses på...

Tue, 21 May 2013 17:55:20 -0400

Åh gud. Du fortalte mig ikke, at du kunne svømme.
Vi ses på bunden.

"Jeg vidste at du var syg i hovedet.” “Et eller andet skulle vi have tilfælles."

Tue, 21 May 2013 06:39:04 -0400

“Jeg vidste at du var syg i hovedet.”
“Et eller andet skulle vi have tilfælles.”

Jeg kunne bo i varmen

Mon, 20 May 2013 16:38:18 -0400

Jeg kunne bo i varmen
Men udsigt til tårnene
Med mit skød blottet, fra 7. sal vel og mærke
For hvem tog ærlig talt tøj på en lørdag morgen
Kl 7, lige efter kropslig uddrivelse
Vi kysser ikke en eneste gang
For kærlighed er noget fortærsket pis
Måske
Mellem os
På altanen sank røg ind mellem læberne, blev trukket ned i lungerne og pustet ud med præcission
Og litteratur slugt med lige så stor fornøjelse
Nikotin og ord og solskin på nøgne inderlår
Og så står han op og vasker skyld og skam og stanken af hengemt hengivenhed af sine overarme, hænder og bryst
Men han kan ikke nå ryggen
Han kan ikke nå nelgemærkerne
Sådan kan det gå
Jeg kunne bo i varmen
Gennemsigtig og i stand til at skrige
Så maler vi
Han med olie, jeg med ord
Så skriver vi,
Han med farver og former, jeg med kuglepen
Så løber jeg ned i varmen på bare tæer, og vi griner over en overskrift, og min hals er dækket af lilla varme
Gennemsigtigt radiererne med krafter uden for min fatning
Den intelligente 18-årige
Den hengemte djævelskab
Den nydelse der ligger i egoismen
Jeg vil bo i varmen
Jeg vil blive på hans altan
Jeg vil se på tårnene med røg i lungerne til jeg dør

…men hvis jeg boede i varmen ville det være snarere, end jeg brød mig om.

To mennesker ingen andre kender

Mon, 20 May 2013 16:29:00 -0400

“Hvad er det der tænder dig ved det?”
“Ved hvad, psykologi?”
“Jaah..”
“At se hvad det er der ødelægger mennesker, tror jeg. Se hvordan de ser ud.”
“Så du vil altså skille folk ad?”
“…for at sætte dem sammen igen.”
“Det er stadig en smule.. Modbydeligt, hm?”
“Måske… Mind you, jeg legede med forstørrelsesglas over myretuer da jeg gik i børnehaven.”
“Det gjorde jeg sgu også.”
“Hvad tænder dig ved psykologi, måske?”
“Det samme… Men uden pladderhumanismen.”
“Vil du hjælpe folk?”
“Næh. Måske. Jeg er bare nysgerrig.”

Æsbraso

Fri, 17 May 2013 06:37:57 -0400

Farfar har placeret mig på køkkenbordet. Mine ben dingler hvad der føles som flere meter over jorden. Mine håndflader er placeret på køkkenbordets kant, mine korte fingre griber og rundingen. Farfar sætter kaffe over. Maskinen larmer lidt, jeg tror ikke han kan høre det så kraftigt som jeg kan. Han har godt nok sit høreapparat, men jeg tror ikke han har tændt det. Kaklerne på gulvet virker så langt væk, de sorte og hvide tern, hvis jeg hoppede ned herfra og ramte et sort tern ville jeg nok blive slugt, falde lige igennem ned i en sort sæk, ligesom den Kasper proppede mig ned i til Fastelavn for sjov. Jeg er bange for at være lukket inde på den måde. Jeg sparkede mig ud af Kaspers sorte sæk til Fastelavn, det var bare en skraldesæk, men han synes at han skulle fange Katten i Sækken.
Jeg beskuer de hvide tern, de er hemmelige søjler, og hvis jeg lander på et af dem er jeg sikker, så kan jeg hoppe ud på plankegulvet i entréen. Farfar sukker højlydt, og tager en tår kaffe.
“Må jeg smage?” Farfar klapper mig på hovedet. Hans fingre er rynkede og stive, og stryger blidt over mine stride krøller.
“Skal vi sætte os ned og tegne?” spørger han, nej, hans høreapparat er slukket. I stedet rækker jeg ud og tager kaffekoppen mellem begge hænder, de når lige rundt om, porcelænet er varmt, men jeg brænder mig ikke. Farfars runde øjne finder mig med undren.
“Vil du smage?” spørger han undrende, jeg nikker ivrigt. Det lugter bittert, men på en anden måde end mors rosenkålsgratin. Jeg rynker ufrivilligt på næsen. Det har samme farve som de sorte kakler på gulvet, men koppen er så lille at jeg da ikke kan falde ned og blive slugt er den, kan jeg? Jeg stikker en prøvende lillefinger i den, og Farfar griner.
“Du er for lille til kaffe min skat,” snøvler han, men han tager ikke kaffen fra mig. “Det er æsbraso.” Jeg aner ikke hvad æsbraso er, men jeg er ikke for lille til noget som helst. Måske, tænker jeg, åbner der sig et sort hul i min mave, og så sluger det mig indefra. Kan jeg sparke mig vej ud af det her. Min lillefinger finder overfladen igen, og glider let ned i det, og op igen. Jo det burde jeg være i stand til at sparke mig ud af, ligesom Kaspers skraldesæk. Så tager jeg det op til læberne og tager et stort gulp. Farfar klukker, det smager forfærdeligt, men jeg synker, for jeg er en stor pige.
“Vil du have en kop selv?” spørger han drillende, hans hvide hår står ud i små totter og der er skaldede pletter på hans isse. Han dufter af pibetobak. Jeg ryster på hovedet, og giver ham koppen tilbage, men jeg slipper for tidligt. Koppen slår skår af mod køkkengulvet, og den sorte væske flyder ud på hvide OG sorte kakler. Farfar mumler for sig selv, og går over til skabet. Æsbrasoen tørrer allerede, farver de hvide kakler og gør dem til sorte huller. Jeg vil ikke ned herfra. Farfar bøjer sig ned med besvær og tørrer op, hans led knirker som porten til cykelgården, men da han rejser sig er der stadig kaffepletter, sorte pletter på de hvide kakler. Er de store nok til at jeg også kan falde igennem dem og ned i sorte huller?
“Skal vi gå ind og tegne skat?” spørger farfar mildt. Jeg nikker ivrigt, og Farfar vender sig og går ud af køkkenet. Jeg vil ikke hoppe ned. Jeg rammer sikkert ned på et sort kakkel, eller de sorte pletter påde hvide kakler, og så ryger jeg ned, og bliver spist af gulvet og mørket. Jeg tør ikke hoppe ned.
Farfar vender sig. “Kommer du, lille skat?” Jeg ryster kraftigt på hovedet. “Har du ikke lyst til at tegne?” Jo, jo jeg har. Jeg nikker lidt. “Så kom.” Farfar smiler til mig, men jeg ryster på hovedet igen.
“Jeg bliver spist..” hvisker jeg. Farfar kan ikke høre mig, og står et sekund, og kigger så ned på gulvet.
“Åååhhhr,” siger han, og går helt hen til mig. Han står på tværs af sorte og hvide kakler, men han bliver ikke slugt. Voksne bliver aldrig slugt. Han læner sig ned til mig.
“Der er et trick til ikke at blive slugt af æsbrasomonsteret,” hvisker han. Jeg fniser, Farfar fjoller, der findes ikke noget æsbrasomonster. Tror jeg.
“Æsbrasomonsteret er bange for gamle mænd og små piger der griner,” siger han, stadig i en lav hvisken. Jeg fniser stadig. “Så jeg skal bare få dig til at grine, så…” Og Farfar svinger mig over skulderen, jeg hyler og jeg tror at hans ryg knækker, men han bærer mig ud af køkkenet over skulderen. Jeg kan se æsbrasopletterne på de hvide kakler, og selvom det bare er Farfar der er gammel og fjollet, rækker jeg tunge af æsbrasomonsteret og dens sorte huller.
Om 10 år er jeg koffeinafhængig.
Men det ved jeg selvfølgelig ikke endnu.

Min dyne dufter stadig, mit sengetøj har været krøllet om ham, og han kommer ind og sætter sig ved...

Sun, 12 May 2013 17:26:20 -0400

Min dyne dufter stadig, mit sengetøj har været krøllet om ham, og han kommer ind og sætter sig ved siden af mig i den svage musik, pakker sin arm om mig og griner med sammenpressede læber på den måde, jeg har lært at associere med ordløse kærlighedserklæringer og pandekys. Næste morgen vågner jeg ved at han lægger armen om mig, trækker mig helt ind til sig og kysser mig forsigtigt, før han sover videre med tung vejrtrækning.
I et andet univers sover en rødhåret dreng med hovedet i fodenden og armene viklet om mig, han slår mit lange hår over min skulder og ånder mig blidt imod halsen, hans hånd har fundet et forsonligt sted på min mave, og han brummer flere oktaver dybere, end jeg nogensinde kunne drømme om at komme. Der er stadig hvidvin på læberne, stadig tobaksrøg i luften, og stadig varme og nærhed jeg var så bange for at miste ved at indrømme.
De sidste par dage har haven haft så mange forskellige tunge nuancer af grøn, og fugten i luften har givet en rolig, doven spænding, der har gjort alle dufte skarpere og alle mænd smukkere. Jeg har gravet fingrene i jorden og revet græs op, og mine negle er allerede ligeså nedslidte som skolebørns i august.
Jeg er håbefuld.

"For sale: Baby shoes, never worn"

Wed, 08 May 2013 20:27:10 -0400

“For sale: Baby shoes, never worn”

- Ernest Hemingway, “World’s Shortest Story”

Photo

Wed, 08 May 2013 20:21:41 -0400

Hvor mange fyre HAR du? altså, som du skriver om?

Wed, 08 May 2013 20:20:07 -0400

Åhh. Der er… Den krøllede. Og den hennarøde. Og den efterårsfarvede. og den rolige.. Og de blonde bakkenbarter.. Der er sort/hvid drengen. Og dæmonen, selvfølgelig. Jeg gør dem op i farver og former, hah. Ej, der er en del. Det er faktisk deres (og mine!) piger der fylder mest .. (:

Fra aske til iris

Wed, 08 May 2013 20:04:00 -0400

Du kunne aldrig drømme om at komme hen til mig mens dine rifter stadig blødte, det ved jeg godt

Hvad er du bange for?

Pigen i kjolen asker ikke i dine flænger, du når at trykke fingeren ind i hendes kødsår først og tvære rundt, for angreb
er dit bedste forsvar

Hver gang du nyser tror jeg det er kærlighed
Jeg var ikke klar til dig dengang
Hvis jeg tager kjole og perler og røde læber på, bliver du så også bange for mig?
Aske aske aske, ild, aske, asketræ.
Asketræer
Gråt
Ild
Der er grå ild i dine øjne

ELSK
det ved jeg du gør

Du tager tyggegummiet ud af munden og bruger dine fingernegle til at trække mit øjnlåg...

Mon, 06 May 2013 17:25:00 -0400

Du tager tyggegummiet ud af munden og bruger dine fingernegle til at trække mit øjnlåg ud.
“Luk øjnene,” sagde du, men jeg gjorde det ikke, og nu kan jeg mærke dine fingre presse den varme klistrede klump fast på indersiden af mit øjnlåg, og så lader du tommelfingeren presse til lige hvor min iris sidder bag huden.
Jeg kan se små bobler af lys der brister, jeg slår din hånd væk, jeg prøver at blinke men mit øje er lukket fast i, jeg prøver at vriste mit øjnlåg op, men du slår min hånd væk og tysser på mig.
“Nejnejnej..” hvisker du, og bider et stykke koksgrå gaffatape af en rulle. Dine fingerspidser arrangerer det forsigtigt lodret over mit øje, presser godt og sørger for at klisteret har sat sig i hvert eneste lille hår, hver eneste hudfold. Jeg kan mærke din ånde mod mine øjnlåg, og mærker det underste af din håndflade gnide forsigtigt mod mine øjne. Jeg prøver at tage hånden op, jeg vil kunne se hvad du laver, men du slår den væk igen.
“Hold så op..!” siger du afmægtigt.
I mit ene øje har jeg dine gennemtykkede, fortæskede ord, over det andet den blinde tillid jeg ikke kan fravælge.
Når tillid holder op med at være et valg, holder det op med at være tillid, og bliver til tvang.
Du har dømt mig til
Mm m mørke.

7 år senere

Sun, 05 May 2013 16:23:06 -0400

Kom med dit hennarøde hår
Kom med din piercede læbe
Kom med dine funklende øjne
Kom med dine flydende ord
Kom med dine sølvringe og guldlænker
Kom med dine skjulte smil
Kom med dine sårede tanker
Kom med din slet skjulte medicin

Kom med dine arede arme, og luk dem om mig
Kom med dine grimmeste ord, og del dem med mig
Kom med dine blødende sår, og lad mig finde plaster
Kom med din skam og sorg, og mal den med mig
Kom med dine tynde fingre, og spil tankerne væk
Kom med mig
Kom med mig ned i huller og huler
Kom med mig i sikkerhed
Kom med mig ned hvor du findes igen
Kom med mine idéer og tanker
Følg dem
Du havde vinger engang, men du brugte dem til flugt
Flyv nordpå med mig
Kom med dig, og kom med mig

For jeg kender dig endnu
Bedre end så mange andre
Bedre end du bryder dig om
Og om du maler dit hår og huller din læbe
Knapper skjorten helt op og løber barfodet
Om du begynder at læse livslitteratur og drikke din kaffe med mælk
Om du elsker en anden kvinde
Det er ligegyldigt
For jeg kender dig

Ingen sagde farvel

Fri, 03 May 2013 20:05:20 -0400

Præcis samme fejl gjort 2 gange
Præcis samme reaktion
Usikkerhed eller charme
I kalder det forskellige navne
Det undrer mig hvem af jer der kan gennemskue mig

…og det undrer mig at han står frem for første gang i 5 år og siger, hvad jeg er for ham.

Tyve meter under vandet bryder mørket, og så danser solen...

Thu, 02 May 2013 09:05:55 -0400

Tyve meter under vandet bryder mørket, og så danser solen igennem mit hår

Jeg har set tusinde fugle i dag Men ikke én af dem var ligeså smuk som dig

Thu, 02 May 2013 08:56:24 -0400

Jeg har set tusinde fugle i dag
Men ikke én af dem var ligeså smuk som dig

Ting jeg er fluekneppende bange for: - Dig - Ingen Dig - At skubbe Dig væk - At blive skubbet...

Mon, 29 Apr 2013 01:50:00 -0400

Ting jeg er fluekneppende bange for:
- Dig
- Ingen Dig
- At skubbe Dig væk
- At blive skubbet væk

Løsningsforslag:
- Gå Din vej
- Bliv hér
- Ikke at skubbe Dig væk
- Skubbe Dig væk inden du når det

…ting jeg er fluekneppende bange for i retrospekt:
- Løsningsforslag